Anförande Uppsala universitet 2003-11-03
For at give et indtryk af, hvad der forstås ved det fænomen der her benævnes som usædvanlige symboltanker og -symbolhandlinger, medtages dette eksempel hentet fra bogen Den hvide verden, hvor den den danske forfatter Jane Aamund fortæller om sin mand, der under sin behandling for kræft, ifølge hende, fik en fiks ide om, at han ikke ville have sonde og derfor var i stor fare, fordi han ikke fik væske og næring nok:
Først år senere fortæller han mig, hvordan han oplevede situationen:
Når jeg var i stråler, var det en anden mand, der lå der. Det var ikke mig. Jeg ville ikke have den sonde, for hvis jeg kunne holde det ud, så havde jeg bevist, at der stadig var en plads til mig! Det var en trøst at klare den dag efter dag, det gav mig styrke, og jeg havde fornemmelsen af, at så var der en eller anden magt, der styrede det. Fuldstændig som jeg ville gøre, hvis jeg blev udsat for tortur. Kæmpede jeg imod sonden, der for mig var symbolet på sygdommen, følte jeg, at jeg ikke var knægtet af sygdommen.” ( pp. 230-231;Aamund J. 2000)
Kampen mod sonden kan således med hans egne ord ses som symbol på hans kamp mod kræften.
Ovennævnte kan betegnes som private symbolhandlinger eller symboltanker. I forbindelse med alvorlig sygdom, er der i det danske samfund en legitim, offentlig måde, at tackle situationer med sygdom på, måder som bl.a. omtales i fagbøger, og som formidles i omsorgsuddannelser og praktik, hvor patienter bliver plejet og behandlet og indgår i offentlige diskurser og offentlige praktikker. Dette kan kaldes for det offentlige rum. Som modstilling til dette rum kunne man forestille sig et rum, hvor moderne sækulariserede mennesker i forbindelse med alvorlig sygdom benytter symboltanker eller udfører symbolhandlinger, som kunne kaldes private og kompensatoriske i den forstand, at de ikke er offentlige og dominerende, men et forsøg på privat, at komme igennem med nogle sider af livet, som det offentlige, sociale liv måske ikke rummer, men måske nærmest fortrænger og bekæmper, og dermed kan få betegnelsen usædvanlige? Spørgsmålet er, om mennesker generelt i forbindelse med alvorlig sygdom benytter sig af denne type usædvanlige symboltanker og symbolhandlinger? Hvilke, der kunne være tale om? Hvad sådanne usædvanlige symboltankers/symbolhandlingers opkomst kunne være? Hvad der evt. karakteriserer det offentlige, dominerende rum og hvad der evt. karakteriserer det dominerede rum? Og hvilket udtryk eventuelle symboltanker/symbolhandlinger ville fremstå med i det offentlige rum, de offentlige registre?
Det vil sige, at det drejer sig om belysningen af et dobbelt problem, og undersøgelsen har således to omdrejningspunkter. For det første drejer det sig om at kvalitativt kortlægge, hvad det drejer sig om, ved at fremskaffe et empirisk materiale om usædvanlige symboltanker og symbolhandlinger. Dette gøres ved at foretage kvalitative dybdeinterview med 20 familier til børn med kræft. For det andet søges der svar på, hvad det er for noget, hvorledes dette fænomen der benævnes usædvanlige symboltanker og symbolhandlinger, bliver defineret i andre sammenhænge som biomedicin under diagnosen obscessiv compulsiv disorder (tvangstanker og tvangshandlinger), indenfor udviklingspsykologien i forbindelse med magisk tænkning som et udviklingstrin hos børn mellem 2 og 6 år, indenfor antropologien i form af magisk tænkning især i såkaldte primitive samfund og indenfor overtro som en udgrænsning i forhold til officiel tro. Fundene i det empiriske materiale vil således blive diskuteret op imod disse udlægninger. Undersøgelsen foretages med afsæt i bl.a. Pierre Bourdieus praktikteori og udlægning af kvalitative dybdeinterview som præsenteret i The Weight of the World.
URL of this page is
http://www.skeptron.uu.se/broady/sec/p-lorentzen-031103-smf.htm
This HTML version created by Donald
Broady. Last updated
2011-08-11
Back to SEC home page